Vedligeholdelsessæt til fuser
Udskiftning af fikseringsenheden
Når det er tid til at udskifte fikseringsenheden, viser printeren en meddelelse på kontrolpanelet.
Sådan udskiftes fikseringsenheden:
Forsigtig : Udfør ikke denne procedure, mens printeren kopierer eller udskriver.
1. Sluk printeren, og tag derefter netledningen ud af stikkontakten.
2. Åbn låge A på printerens forside.
Advarsel om varm overflade: Printeren kan være varm indvendig. For at reducere risikoen for forbrændinger fra en varm komponent skal du lade overfladen køle af, inden du berører den.
3. Åbn låge A1 inde i printeren.
4. Drej begge knapper mod uret for at låse fikseringsenheden op, indtil knapperne springer fremad.
5. Fjern fikseringsenheden fra printeren.
6. Pak den nye fikseringsenhed ud, og indsæt den i printeren, indtil den klikker på plads.
7. Drej begge knapper med uret, indtil fikseringsenheden låses fast.
8. Luk låge A1.
9. Luk låge A.
10. Sæt netledningen i stikkontakten, og tænd derefter for printeren.
ADVARSEL—RISIKO FOR PERSONSKADE: Tilslut netledningen til en passende normeret og korrekt jordet stikkontakt, der er lettilgængelig og i nærheden af produktet, for at undgå risiko for brand eller elektrisk stød.
11. Bortskaf den brugte fikseringsenhed.