Farvejustering
Anvend Farvejusteringer til at justere specifikke egenskaber af den udskrevne farve. Egenskaber omfatter lysstyrke, kontrast, mætning og farvenuance.
Bemærk: Ikke alle de viste indstillinger kan bruges på alle printere. Visse muligheder gælder kun for specifikke printermodeller, operativsystemer eller drivertyper.
Du kan vælge mellem følgende indstillinger:
• Lysstyrke: Med funktionen Lysstyrke kan du justere, hvor lys eller mørk tekst og billeder er i den udskrevne opgave.
• Kontrast: Du kan bruge funktionen Kontrast til at justere forskellen mellem lyse og mørke områder på udskriften.
• Mætning: Funktionen Mætning lader dig justere farvestyrken og mængden af grå i farven.
• Farvenuancer: Brug indstillinger for Farvenuancer til at justere mængden af en valgt farve i udskriftsopgaven, samtidig med at lysstyrken bevares. Du kan vælge mellem følgende indstillinger:
• Med skyderen Cyan til rød kan du justere farvebalancen mellem cyan og rød. Hvis du f.eks. øger de cyane niveauer, reduceres de røde niveauer.
• Med skyderen Magenta til grøn kan du justere farvebalancen mellem magenta til grøn. Hvis du f.eks. øger de magenta niveauer, reduceres de grønne niveauer.
• Med skyderen Gul til blå kan du justere farvebalancen mellem gul og blå. Hvis du f.eks. øger de gule niveauer, reduceres de blå niveauer.
Bemærk: Disse muligheder er ikke tilgængelige i PCL-printerdrivere.