Problemer og løsninger for kopiering og scanning
Se følgende tabel, hvis kopi- eller scanningskvaliteten er dårlig.
Symptomer
Løsninger
Der er streger eller striber på kopier, der fremstilles via dokumentfremføreren.
Der er rester på glaspladen. Under scanningen føres papiret fra dokumentfremføreren hen over resterne, så der dannes streger eller striber. Rengør alle glasflader med en fnugfri klud.
Der findes pletter på kopier fra glaspladen.
Der er rester på glaspladen. Under scanningen danner resterne en plet på billedet. Rengør alle glasflader med en fnugfri klud.
Originalens bagside skinner igennem på kopien eller scanningen.
Aktiver Baggrundsdæmpning.
Billedet er for lyst eller for mørkt.
Juster indstillingerne for Lysere/mørkere eller Kontrast.
Farverne er upræcise.
Kopiering: Rediger indstillingerne for Farvejustering.
Scanning: Kontrollér, at der er valgt korrekt originaltype.
Andre problemer med udskriftskvaliteten, der er relateret til toner og kalibrering.
Hvis automatisk kalibrering er deaktiveret, skal du udføre rutinen Programrettelse for tonersensor regelmæssigt:
1. Tryk på Enhed > Værktøjer på printerens betjeningspanel.
2. Tryk på Fejlfinding > Kalibrering > Programrettelse for tonersensor.
3. På siden for kalibrering af tonersensor skal du foretage de nødvendige justeringer af den automatiske kalibreringsfrekvens.
4. Hvis du vil udføre en øjeblikkelig kalibrering, skal du trykke på Kalibrer nu.
Medmindre den er deaktiveret for at spare toner, udfører printeren automatisk kalibrering af Programrettelse for tonersensor.
Kontrol af tonertæthed
Udfør processen for kontrol af tonertæthed:
1. Tryk på Enhed > Værktøjer på printerens betjeningspanel.
2. Tryk på Enhedsindstillinger > Generelt > Kontrol af tonertæthed.
3. Vælg Normal eller Mørk tilstand efter behov.
Hvis problemet ikke er løst, kan du gå til www.xerox.com/office/VLC415support for at finde supportoplysninger på internettet.