Tilføjelse af indsæt
Du kan indsætte blanke sider eller fortrykte ark på bestemte steder i din kopiopgave. Du skal angive det magasin, der indeholder indsættene.
Sådan tilføjes indsæt til din kopiopgave:
1. På printerens betjeningspanel skal du trykke på knappen Hjem.
2. Tryk på Kopier.
3. Tryk på SpecialsiderIndsæt.
Bemærk: Hvis Papirvalg er indstillet til Auto-papirvalg, vises skærmen for Papirkonflikt. Gå til det ønskede papirmagasin, og tryk derefter på OK.
4. Tryk på feltet Antal indsæt for at angive antallet af ark, der skal indsættes. Brug det numeriske tastatur eller piltasterne til at indtaste antallet af ark. Tryk på Enter.
5. Tryk på indtastningsfeltet Indsæt efter side for at angive en placering for indsættet. Indtast et sidetal ved hjælp af tastaturet på skærmen. Tryk på Enter.
6. Sådan angives det papirmagasin, der skal bruges til indsæt:
a. Tryk på Papirvalg.
b. Tryk på det ønskede papirmagasin.
c. Tryk på OK.
7. Tryk på Tilføj. Indsættene vises i listen på skærmen. Gentag de forrige trin for at tilføje flere indsæt.
8. Tryk på X. De indstillinger du vælger vises på skærmen Specialsider.
9. Hvis du vil redigere eller slette en specielside, skal du trykke på posten på listen. Tryk på den ønskede indstilling i menuen.
10. Tryk på OK.