Udskrivning af vandmærker for Windows
Et vandmærke er tekst, som udskrives ovenpå én eller flere sider. Du kan f.eks. tilføje ord som Kopi, Kladde eller Fortroligt som et vandmærke i stedet for at stemple det på et dokument før distribution.
Bemærk:
• Denne funktion er kun tilgængelig på en Windows-computer, som udskriver på en netværksprinter.
• Ikke alle de viste indstillinger kan bruges på alle printere. Visse muligheder gælder kun for specifikke printermodeller, operativsystemer eller drivertyper.
• Vandmærke understøttes ikke i visse printerdrivere, når der er valgt Pjecer eller når der udskrives mere end en side på papiret.
Sådan udskrives et vandmærke:
1. I printerdriveren skal du klikke på fanen Dokumentfunktioner.
2. Klik på fanen Vandmærke.
3. Vælg vandmærket i menuen Vandmærke. Du kan vælge faste vandmærker eller oprette et brugerdefineret vandmærke. Du kan også administrere vandmærker fra denne menu.
4. Vælg en indstilling under Tekst:
•Tekst: Indtast teksten i feltet og angiv dernæst fonten.
•Stempel for tidspunkt: Angiv indstillingerne for dato og klokkeslæt og dernæst fonten.
•Billede: Klik på Browse-ikonet for at finde billedet.
5. Angiv vandmærkets skaleringsvinkel og placering.
•Vælg den skaleringsmulighed, der specificerer billedets format i forhold til originalbilledet. Brug piltasterne til at skalere billedet i enheder på 1%.
•Anvend positionsfunktionen til at definere billedets vinkel på siden eller brug piltasterne til at rotere billedet til venstre eller højre i enheder på 1.
•Anvend positionsfunktionen til at definere billedets placering på siden eller brug piltasterne til at flytte billedet til venstre eller højre i enheder på 1.
6. Under Udskrivningsmuligheder skal du vælge, hvordan vandmærket skal udskrives.
•Udskriv i baggrunden udskriver vandmærket bag tekst og grafik i dokumentet.
•Bland: Denne indstilling kombinerer vandmærket med tekst og grafik i dokumentet. Et blandet vandmærke er gennemsigtigt, så du kan se både vandmærket og dokumentets indhold.
•Udskriv i forgrunden udskriver vandmærket oven på tekst og grafik i dokumentet.
7. Klik på Sider og vælg de sider, hvorpå vandmærket skal udskrives:
•Udskriv på alle sider udskriver vandmærket på alle sider i dokumentet.
•Udskriv kun på side 1 udskriver kun vandmærket på den første side i dokumentet.
8. Hvis du valgte et billede som et vandmærke, skal du angive billedets lysstyrke.
9. Klik på OK.