Det kommer vi til at se mere til i 2014

Ny teknologi og innovative tiltag regner ned over os i en lind strøm. Xerox har samlet nogle af de nye tendenser, vi vil komme til at se mere til i 2014. Nogle tendenser har direkte indflydelse på vores hverdag og vil gøre vores liv lettere allerede i år. Andre ligger ved første øjekast lidt ude i fremtiden, men kan hurtigt blive til virkelighed.

Hent dit print hos 7-eleven

Det er ikke nogen nyhed, at vi kan arbejde hjemmefra, eller mens vi bevæger os fra sted til sted. Men hvorfor holder vi så stadig en halv time i kø eller kører 50 km hver dag for at komme på arbejde? Muligvis fordi vi stadig mangler et par småting, der gør, at vores arbejdsplads ikke er 100 % mobil. Det kan fx være behovet for at printe. Hos Xerox mærker vi en større interesse for mobilprint end nogensinde før. Vi kan printe fra en hvilken som helst enhed; mobiltelefon, tablet, laptop og naturligvis den stationære computer. Takket være cloud kan vi sende vores print til en hvilken som helst printer. Måske kan vi i fremtiden få printet vores dokumenter, når vi alligevel tanker benzin eller handler hos 7-eleven. Teknikken er til stede.

Del med andre

Vi vil ikke bare kunne arbejde alle vegne fra. Vi vil også dele alle vores noter, billeder og andre dokumenter med andre – og få adgang til deres ditto. Fælles platforme til deling af data som f.eks.Dropbox, Google Docs, Evernote og Salesforce bliver en større og større del af vores hverdag. Derfor er det også smart, at de enheder, vi benytter, som fx mobiltelefon, computer, tablet og ikke mindst multifunktionsprintere har direkte adgang til skyen og kan down- og uploade filer direkte i skyen. 

Luk døren for hackeren

Hackere og cyber-kriminelle bliver mere og mere opfindsomme og finder hele tiden på nye metoder til at komme i besiddelse af vores data. En netværksforbunden printer med fax- eller internetforbindelse er én af de mange indgange til virksomhedens data, hackerne benytter sig af. Derfor vil det i 2014 blive mere og mere almindeligt, at multifunktionsprintere bliver udstyret med sikkerhedssoftware, så de ikke længere kan fungere som bagindgang til virksomhedens netværk og data. Xerox har fx i samarbejde med McAfee sikret sine printere, så sikkerhedssoftware i fremtiden vil ligge som standard på alle multifunktionsprintere. Samtidigt vil et samarbejde med Cisco betyde sikkerhed på netværket både fast og trådløst.

Takt og især tone på de sociale medier

Meget kommunikation foregår i dag via de sociale medier, og der er ingen tegn på, at det vil ændres i 2014. Til gengæld er der mulighed for, at vi kan blive hjulpet til bedre at tolke tonefaldet og dermed undgå misforståelser, når der fx indgår ironi og sarkasme i dialogen. Xerox’ forskere arbejder på en automatiseret dataanalyse-platform, der lærer computeren at afgøre præcis hvilke følelser, der ligger i kommentarerne (glad, vred, forvirret). I professionelt øjemed vil det betyde, at virksomheder og organisationer kan reagere hurtigere og på en langt mere relevant måde på kommentarer fra kunderne. Fremskridtene inden for automatiseringen og nøjagtigheden i dataanalyse kan fx hjælpe en kundeservicemedarbejder med at løse et problem, inden det udvikler sig til en krise.

Smart Parking

En stor del af trafikproblemerne i storbyer skyldes bilister, der kører rundt og leder efter en p-plads. Intelligent parkering er det nye sort og vi vil allerede i 2014 kunne opleve et stigende antal smart parking-pladser. Men pas på! Overvågningen betyder, at bilisten får besked om en ledig p-plads i nærheden, men kan også betyde, at p-vagten får besked, hvis bilisten blive holdende længere end den tid, der er betalt for.

http://services.xerox.com/transportation-solutions/transportation-management-systems/parking-management-system/enus.html

Image Mining

Forestil dig, at din læge kan undersøge dig helt uden at røre ved dig. Xerox har udviklet et system, der via et termisk videokamera kan få præcise målinger af puls, åndedræt og kropstemperatur og dermed analysere sig frem til patientens helbredstilstand. Hvert år dør 50.000 mennesker alene i Europa af infektioner, de har pådraget sig under indlæggelse. Forskere hos Xerox har derfor udviklet et system, der kan læse og analysere journaler og søge efter specifikke ord, medicin og hvordan de er koblet sammen for at afgøre, om en patient kan have pådraget sig en infektion, eller om vedkommende er i farezonen og dermed påbegynde en behandling hurtigt. Systemet er allerede i brug i Frankrig.

http://news.xerox.com/news/Feature-story-Xerox-Grenoble-research-and-healthcare-advances?ncid=18406

Hos Xerox’ seks forskningscentre arbejder man dagligt på at gøre vores hverdag lettere, mere sikker, mere effektiv, mere miljøvenlig eller bare lidt bedre, end den er i dag. Læs mere om Xerox og innovation på http://www.xerox.com/innovation/enus.html

Om Xerox

Xerox er en globalt førende virksomhed inden for forretningsprocesser og dokumenthåndtering. Xerox har en årlig omsætning på ca. 128,7 mia. kr. og leverer en bred portefølje af teknologier og services til back-office support, der gør det muligt for kunderne at fokusere på, hvad de er bedst til: nemlig at drive deres kerneforretning. Xerox har hovedkontor i Norwalk, Connecticut i USA og leverer dokument tekniologi, service, software og forbrugsstoffer til den grafiske industri og kontorprintere af enhver størrelse. Via ACS, en virksomhed som Xerox opkøbte i februar 2010, leverer Xerox også udvidede forretnings- og it-outsourcingservices som databehandling, håndtering af medarbejdergoder, økonomisupport og CRM-services til private og offentlige virksomheder i hele verden. Xerox’140.000 medarbejdere betjener kunder i mere end 160 lande. Læs mere om Xerox på: www.xerox.com, www.news.xerox.com, www.realbusiness.com eller www.acs-inc.com. Investorer kan læse mere på: www.xerox.com/investor.

For yderligere information, kontakt venligst:

Klaus Gjelstrup, Product Marketing Manager, Xerox A/S, tlf.: 88 17 88 17

E-mail: Klaus.Gjelstrup@xerox.com

Synne Eriksen, PR-rådgiver, Discus Communications, tlf.: 33 38 43 08

E-mail: s.eriksen@discus-communications.dk