Ny app fra Xerox giver den mobile medarbejder et virtuel kontor


Det gennemsnitlige antal enheder pr. medarbejder vil i 2014 nå 2,8 enheder, en stigning fra 2,3 i 2012. For at imødekomme denne udvikling i antallet af smartphones, tablets og andre mobile enheder på arbejdspladsen, tilbyder Xerox nu en mobil app til Xerox DocuShare®, som er en ECM-løsning (enterprise content management) fokuseret på content management og arbejdsgange. Det nye tilbud til de mobile medarbejdere, DocuShare Mobile, giver mulighed for at redigere, søge og dele indhold fra en mobil enhed i DocuShare.

Mobile medarbejdere kan få sikker adgang til et DocuShare ECM-lager fra deres mobile enhed. Dermed kan de søge, se og downloade dokumenter eller dele indhold som del af en forretningsproces. Brugere af iOS-enheder vil være de første til at nyde godt af dette nye tilbud på både deres iPhones og iPads. Xerox har planer om også at levere en Android-version af DocuShare Mobile i fremtiden.

"Arbejdsopgaver vil i stigende omfang komme til at foregå uden for kontorets fire vægge, og døgnet rundt," siger Klaus Gjelstrup, Product Marketing Manager for Xerox A/S. "Vores kunder har bekræftet, at muligheden for at tilgå deres dokumenter i DocuShare fra en mobil enhed, hvor som helst og når som helst, forbedrer deres effektivitet meget."

Med Xerox Mobile Client for DocuShare-funktion kan folk bruge deres telefon eller tablet til at tage billeder, fx af møde notater og forretningsdokumenter. De kan derefter nemt dele dem med kolleger eller lægge dem på en sikker DocuShare hjemmeside. Mobile medarbejdere kan også udskrive dokumenter fra DocuShare med Xerox Mobile Client for DocuShare, når de har en email-baseret print løsning som fx Xerox Mobile Print eller Xerox Mobile Print Cloud installeret på deres DocuShare server.

Tilgængelighed
Den nye Xerox Mobile Client til DocuShare vil være tilgængelig i App Store i andet kvartal af 2013. En fremtidig version til Android-brugere er planlagt.

Om Xerox

Xerox er en globalt førende virksomhed inden for forretningsprocesser og dokumenthåndtering. Xerox har en årlig omsætning på ca. 128,7 mia. kr. og leverer en bred portefølje af teknologier og services til back-office support, der gør det muligt for kunderne at fokusere på, hvad de er bedst til: nemlig at drive deres kerneforretning. Xerox har hovedkontor i Norwalk, Connecticut i USA og leverer dokument tekniologi , service, software og forbrugsstoffer til den grafiske industri og kontorprintere af enhver størrelse. Via ACS, en virksomhed som Xerox opkøbte i februar 2010, leverer Xerox også udvidede forretnings- og it-outsourcingservices som databehandling, håndtering af medarbejdergoder, økonomisupport og CRM-services til private og offentlige virksomheder i hele verden. Xerox’140.000 medarbejdere betjener kunder i mere end 160 lande.
Læs mere om Xerox på: www.xerox.com, www.news.xerox.com, www.realbusiness.com eller www.acs-inc.com. Investorer kan læse mere på: www.xerox.com/investor.

For yderligere information, kontakt venligst:

Klaus Gjelstrup, Product Marketing Manager, Xerox A/S, tlf.: 88 17 80 76
E-mail: klaus.gjelstrup@xerox.com

Synne Eriksen, PR-rådgiver, Discus Communications, tlf.: 33 38 43 08
E-mail: s.eriksen@discus-communications.dk