Documea bliver ny Xerox-forhandler i København


Xerox har fundet sin nye forhandler i København. Xerox indgår pr. 1. oktober 2012 aftale med Documea A/S om at blive ny forhandler og samarbejdspartner i Københavnsområdet.

Documea A/S bliver XAR, Xerox Authorised Reseller og vil tilbyde Xerox’ fulde produktprogram samt service. Documeas medarbejdere vil i den nærmeste fremtid kunne yde den ønskede service og support på produkterne. Documea A/S forventer at ansætte mellem seks og tolv sælgere over de næste 18 mdr. for at kunne løfte opgaven. Documea A/S bliver en multibrand forhandler, med hovedvægt på Xerox’ produkter.

“Vi har ikke haft en forhandler i Københavnsområdet i tre og et halvt år og har derfor et stort uudnyttet potentiale i netop det område, som vi skal have indhentet. Vi føler nu, at vi med Documea A/S som forhandler i Københavnsområdet får dækket Danmark fint,” siger Kirsa Christensen, Channel Manager hos Xerox Danmark.

Kendis i branchen

Documea er en ny forhandler på det danske marked, men virksomhedens direktør, Bo Tue Knudsen er et kendt ansigt i branchen. Bo har stor erfaring med såvel produkter som markedet fra sin tid som ejer af Digital House fra 1993 – 2007, og som inden frasalg var Nordens største Xerox forhandlere.

“Jeg glæder mig til at påbegynde samarbejdet med Xerox. Jeg har tidligere været Xerox forhandler og kender til produkterne og servicen. Xerox står for god kvalitet og høj service, så det er naturligvis med en vis stolthed, at jeg indgår partnerskab med Xerox. Når det er sagt, så er jeg naturligvis også købmand og kan se et stort potentiale i at repræsentere Xerox netop i Københavnsområdet – især set i lyset af at Xerox ikke har haft en decideret forhandler i det område i længere tid. I første omgang vil vi koncentrere os omkring centraliseret print og dokumenthåndtering, hvor Xerox er meget stærke. Det handler i dag i langt højere grad om at analysere kundens behov og levere dem en samlet løsning, der effektiviserer arbejdsgange og sparer både tid og penge, snarere end at sælge produkter,” siger Bo Tue Knudsen, direktør i Documea A/S.

Aftalen med Documea A/S dækker hele Xerox produktprogram. Desuden bliver Xerox service også en del af aftalen.

Om Documea A/S

Documea A/S er en multibrand leverandør af print-, kopi- og dokumenthåndteringsløsninger til alle typer af virksomheder samt til reklamebureauer og trykkerier. Documea A/S er en professionel sparringspartner, der rådgiver og vejleder omkring software og udstyr til brugbare og funktionelle løsninger. Documea A/S’ medarbejderstab er specialuddannet i håndtering af Xerox’ udstyr og løsninger og har desuden lang erfaring inden for print- og kopi. Læs mere på www.documea.dk

Om Xerox

Xerox er en globalt førende virksomhed inden for forretningsprocesser og dokumenthåndtering. Xerox har en årlig omsætning på ca. 128,7 mia. kr. og leverer en bred portefølje af teknologier og services til back-office support, der gør det muligt for kunderne at fokusere på, hvad de er bedst til: nemlig at drive deres kerneforretning. Xerox har hovedkontor i Norwalk, Connecticut og leverer dokument tekniologi, service, software og forbrugsstoffer til den grafiske industri og kontorprintere af enhver størrelse. Via ACS, en virksomhed som Xerox opkøbte i februar 2010, leverer Xerox også udvidede forretnings- og it-outsourcingservices som databehandling, håndtering af medarbejdergoder, økonomisupport og CRM-services til private og offentlige virksomheder i hele verden. Xerox’134.000 medarbejdere betjener kunder i mere end 160 lande. Læs mere om Xerox på: www.xerox.com/investor.

Xerox Europe har også produktions- og logistikfaciliteter i Irland, England og Holland, samt et forsknings- og udviklingscenter – Xerox Research Centre Europe – i Grenoble i Frankrig.

For yderligere information, kontakt venligst:

Kirsa Christensen, Channel Director Denmark, Xerox A/S, tlf.: 27 50 20 08
E-mail: kirsa.christensen@xerox.com

Bo Tue Knudsen, direktør, Documea A/S, tlf.: 40 50 50 04
E-mail: btk@documea.dk

Synne Eriksen, PR-rådgiver, Discus Communications, tlf.: 33 38 43 08
E-mail: s.eriksen@discus-communications.dk