Udvid din horisont
 

Viden om Xerox

Xerox A/S er et 100% datterselskab til Xerox Corporate. Xerox A/S blev grundlagt i 1963. Hovedkontoret er beliggende i Ballerup og herudover har Xerox en afdeling i Århus. I Danmark er Xerox en salgs- og serviceorganisation med ca. 230 medarbejdere, generelt beskæftiget i jobs som fx salgskonsulenter, servicekonsulenter og administrative medarbejdere. Produktion af maskiner, centrallager og lignende er placeret andre steder i verden.

Xerox har, foruden sin egen salgsorganisation, etableret et net af selvstændige forhandlere. Disse selvstændige forrtninger eller selskaber eksisterer alle under markedsføringskonceptet ”Xerox Partner”. Forhandlerne er fordelt over hele landet, og desuden varetager Xerox A/S ansvaret for salg og service i Grønland, på Færøerne samt i Island.

Xerox er repræsenteret i stort set alle lande i verden og har p.t. ca. 61.000 medarbejdere på verdensplan med en årsomsætning på 125 mia kr.

Når man nævner Xerox, tænker de fleste på kopimaskiner, men der er mange andre Xerox-produkter på markedet. Xerox er konstant på forkant med teknologien, og Xerox´ større, tidlige opfindelser som fx. telefaxen, det intelligente skrivehjul, laserprinteren, ikonet og musen illustrerer dette.

I dag er det ikke en speciel begivenhed, at Xerox markedsfører nye teknologiske gennembrud. Det er en del af hverdagen, både når det gælder videreudvikling af maskiner, nytænkning i forbindelse med applikationer og arbejdsprocesser samt nye definitioner på dokumenters udseende og anvendelse. Xerox har det bredeste produktprogram i branchen indenfor dokumentudvikling og fremstilling, med digital teknologi til både produktions- og kontormiljøet samt komplekse løsninger til såvel farve som sort/hvid.

Herudover tilbyder Xerox Global Services (XGS) den ekspertise, der er opbygget i organisationen inden for en række områder, som fx Facility Management, der tilbyder totale printløsninger til kunder, inkl. ansættelse af Xerox´ egne medarbejdere i kundens virksomhed.

Se samtlige jobs