Indsatsen for at bevare biodiversiteten og verdens skove

Som en af verdens største distributører af papir til digital udskrivning ser vi det som vores forpligtelse at støtte ansvarlig brug af papir og en bæredygtig papircyklus. For at sikre ansvarlig anvendelse af vores knappe naturressourcer pålægger vi vores papirleverandører strenge miljøkrav, tilbyder miljøforsvarligt papir og støtter bæredygtig skovdrift gennem vores samarbejde med fredningsorganisationen The Nature Conservancy.
Papirindkøb
  • De virksomheder, der leverer papir til Xerox til videresalg, skal opfylde strenge krav, der dækker alle aspekter af papirfabrikation, lige fra skovforvaltning til fremstilling af færdige produkter.
  • Xerox' papirleverandører skal udarbejde udførlig dokumentation for, at de overholder Xerox' papirindkøbs- og leverandørpolitik.
Effektiv anvendelse af papir
  • Xerox-udstyr og -software er udviklet med egenskaber, der giver kunderne mulighed for at udnytte papiret effektivt, herunder pålidelig tosidet (duplex) udskrivning.
  • Midt i 2010 integrerede Xerox den såkaldte "earth smart"-funktion i sin globale printerdriver. "Earth smart" samler flere ressourcebesparende indstillinger med et enkelt tryk på en knap, som f.eks. tosidet print (duplex), udskrivning af flere sider pr. ark, prøveprint og tonerbesparende indstillinger, som gør det nemmere for kunderne at træffe ansvarlige udskrivningsvalg.
  • Xerox Enterprise Print Services-kunder har adgang til avanceret printstyrings- og rapporteringsværktøjer som Xerox Print Agent, der giver flere metoder til at fremme og registrere ansvarlig udskrivningsadfærd.
  • Software-produkter som DocuShare, SMARTsend og FreeFlow Digital Workflow Collection hjælper Xerox-kunder med at skære ned på papirforbruget ved at lette den elektroniske datastyring, scanning til e-mail, print-on-demand og arbejdsgange, hvor dokumenterne først distribueres og derefter printes.
    Kontorsoftwareløsninger
    Produktionssoftwareløsninger
Sortiment af genbrugspapir
  • Vi tilbyder et sortiment af genbrugspapir med forskellige procentindhold af genbrugspapir, inkl. papir fremstillet af 100% genbrugspapir.
  • Genbrugsprodukter skal opfylde de samme strenge kravspecifikationer som produkter, der fremstilles for første gang, og de er udviklet til optimal ydeevne i Xerox-udstyr.
FSC- og PEFC-certificeret papir
  • Xerox er Chain of Custody-certificeret af FSC (Forest Stewardship Council) og PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification), så vi kan tilbyde vores kunder FSC- og PEFC-certificeret papir.
  • Med FSC- og PEFC-certificeret papir kan kunderne se, at produkterne overholder strenge krav til bæredygtig skovbrug og sporbarheden af træet, der er brugt til papiret - lige fra skovdriften til slutforbrugeren.
Evne til fjernelse af blæk
  • At sikre, at udskrifter, der er produceret med Xerox-udstyr og -materialer, kan håndteres ansvarligt, er en vigtig overvejelse i vores produktudviklingsproces.
  • Samtidig med at det i lang tid har været påvist, at det er muligt at fjerne blæk fra xerografiske udskrifter, kom der i 2010 en vigtig milepæl for en ny teknologi, da den nye Xerox-produktions-inkjetprinter opnåede klassifikationen "Good Deinkability" (god evne til fjernelse af blæk) fra INGEDE, den internationale forening for blækfjerningsindustrien.
Samarbejdet med The Nature Conservancy
  • Xerox er i gang med andet år af et 3-årigt tilskud på USD 1 mio. til fredningsorganisationen The Nature Conservancy.
  • Dette samarbejde er koncentreret omkring skovdrift i Brasilien, Canada, Indonesien og USA og om at fremme god praksis, som gør det muligt for miljøforskere, skovforvaltere og papirleverandører at arbejde mod bæredygtig skovdrift.